Amplexor, en virksomhed under Acolad, er blevet tildelt en kontrakt af Europa-Parlamentet (EP), der inkluderer en 10 år lang rammeaftale og med en forventet indtægt på 10,8 millioner euro.
Kontrakten omfatter udviklingen og implementeringen af et system til forvaltning af elektroniske dokumenter (ERMS), der er baseret på OpenText Documentum-teknologier. Systemet skal opbevare dokumenter, indtil de flyttes over i de historiske arkiver. Det nye ERMS skal kunne imødekomme 7.000 EP-brugere direkte samt mange af Parlamentets it-systemer. Alle ECM-relaterede tjenester for EP vil også blive leveret af Amplexor, herunder datamigrationen fra det nuværende system, vedligeholdelse og teknisk assistance, oplæring af slutbrugere, rådgivning, opsætning, tilpasning og udvikling af kundeapp samt serviceydelser.
Amplexor blev valgt som vinder ud af de sidste tre leverandører af digitale løsninger, der deltog i udbudsrunden. Invitationen til udbudsrunden blev lanceret i juni sidste år og inkluderede til at begynde med fem potentielle kandidater.
Grundet vores langvarige samarbejde med statslige og offentlige organisationer var dette ikke det første store projekt, vi havde vundet med EU-institutioner. Sidste år lancerede vi capacity4dev.eu, en Drupal-baseret platform til videndeling for Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Internationalt Samarbejde og Udvikling (DG DEVCO). Tidligere, i slutningen af 2016, sikrede Amplexor sig for tredje gang i træk fornyelsen af en oversættelseskontrakt på 36 millioner euro med Europa-Kommissionen for TRIS-projektet (Technical Regulation Information System).
"Vi er stolte over at have vundet denne store kontrakt med en så anerkendt institution som Europa-Parlamentet. Det demonstrerer den tillid, EU-institutionerne viser vores virksomhed og vores teams, der består af erfarne konsulenter og tekniske eksperter. Vi hos Amplexor har forpligtet os til at levere de bedste løsninger og services til vores kunder i den offentlige sektor, så tildelingen af dette projekt er ikke bare en milepæl, men også en betydelig anerkendelse af et godt udført arbejde de sidste to årtier."
Bart Willems
Director Strategic Accounts hos Amplexor, en virksomhed under Acolad
Få hjælp fra eksperter
Drøft dit næste globale projekt med vores eksperter
Din sikre virksomhedsportal til selvbetjening, support og læring