Pressemeddelelse

Acolad implementerer AI: Frédéric Queudret er Chief AI & Tech Officer

Den 26. juli 2023

  • Den brancheførende virksomhed inden for indhold og sprog udvider CTO-stillingen for at udnytte AI

  • Denne udvikling sker samtidig med lanceringen af et internt AI-ambassadørprogram for hele gruppen

Acolad har netop annonceret udvidelsen af Frédéric Queudrets stilling samtidig med annonceringen et AI-ambassadørprogram for hele gruppen, der har til formål at udnytte AI-teknologi internt og eksternt.

I denne stilling vil Frédéric udstikke den strategiske retning for gruppens AI-initiativer og dermed cementere Acolads status som brancheførende virksomhed. Queudret er en visionær leder med et imponerende CV og har vist uforlignelige engagement i at skabe fantastiske resultater og nyttige forandringer i Acolad Group.

AI har været en vigtig del af Acolads tech- og R&D-strategi i noget tid og en vigtig del af det, de tilbyder kunderne. Den formelle inklusion af AI i CTO'ens arbejde viser gruppens hensigt om at accelerere udviklingen i AI, hvorfor der må forventes kommende annonceringer om nye tjenester og opgraderinger af løsninger.

Den nye rolle blev afsløret samtidig med annonceringen af AI-ambassadørprogrammet for hele gruppen, der har til formål at udbrede forståelsen af AI og fremme brugen af AI blandt kunder og medarbejdere. Acolads AI-ambassadørprogram fremhæver gruppens mål om at skabe innovation igennem samarbejde og placere AI som en drivkraft, der kan skabe positive forandringer i sprogservicebranchen og andre brancher.

I forbindelse med AI-ambassadørprogrammet, som søger at få AI til at blive en integreret del af workflowet hos Acolad – det være sig i forhold til kunder, partnere eller interne teams – siger Queudret, at virksomhedens politik angående AI ikke vil "efterlade nogen på perronen", hvilket betyder, at alle skal have adgang til det og kunne bruge det i deres dagligdag.

Hvert team hos Acolad får sin egen ambassadør, som agerer fortaler for AI og deler viden om AI's potentiale på teamet, så brugen af AI bliver naturlig for alle – selvfølgelig samtidig med at opretholde de strengeste standarder for sikkerhed, compliance og etik, som Acolad er forpligtet på.

Med dette in mente er målet med programmet også at skabe et framework med bedste praksisser ud fra den feedback, ambassadørerne får og de erfaringer, Acolads techteams og AI-eksperter gør sig i deres arbejde med kunderne.


Om Acolad

Acolad er globalt førende inden for indholds- og sprogløsninger. Missionen er at hjælpe virksomheder i alle brancher med at skalere på tværs af markeder og fremme vækst ved hjælp af banebrydende teknologi og lokaliseringsekspertise. Acolad blev etableret i 1993 og er i dag til stede i 25 lande i Europa, Nordamerika og Asien. De mere end 2.500 medarbejdere arbejder sammen med et netværk bestående af over 20.000 lingvister verden over. 

"AI har været en stor del af Acolads strategi, workflows og løsninger længe. Nu er vi klar til at udnytte de nye udviklinger og værktøjer og booste vores brug, ikke kun i forhold til vores kunder, men også på vores interne teams. Vi vil gerne have, at alle kan drage fordel af potentialet af denne teknologi og se ud over hypen og frygten for, at det kommer til at gøre dem overflødige på arbejdspladsen."

Frédéric Queudret
Chief Technology Officer

Er du klar til at dykke dybt ned i AI?

Kontakt vores AI-team.

Seneste nyt