Den 17. januar 2024

Acolad lancerer en AI-drevet løsning til voiceover

Den nye løsning giver effektiv syntetisk voiceover og dubbing ved at kombinere den nyeste sprogsynteseteknologi og kvalitetsressourcer.

Pressemeddelelse – Acolad, der er brancheførende inden for indholds- og sprogløsninger, har lige føjet endnu et banebrydende produkt til deres allerede omfattende portefølje af løsninger og teknologi – AI-voiceover

Gruppen har taget teten inden for AI-forskning siden 2016 og brugt det til forskellige kundecases for at opnå forbedret effektivitet. Men dette er den første AI-drevne løsning, der er lanceret i et år, hvor det forventes, at brugen af AI vil forandre branchen radikalt.

"Denne lancering er en vigtig milepæl for Acolad og et bevis på vores dedikation til at være på forkant med udviklingen i branchen og imødekomme vores kunders nye behov," sagde Grainne Maycock, som er Acolads Chief Revenue Officer. "Ved at integrere avanceret AI-teknologi forbedrer vi ikke bare effektiviteten og kvaliteten af vores services – vi redefinerer også den måde, som vores kunder interagerer med deres kunder på."

AI-voiceover bruger syntetisk genererede stemmer og kan bruges i næsten alle situationer, hvor man ellers bruger en menneskelig voiceover. Det er særligt velegnet til oplæsning, uddannelse, gaming og dokumentarer.  

Ved at kombinere den nyeste sprogsynteseteknologi og kvalitetsressourcer kan Acolad levere effektiv, syntetisk voiceovers og dubbing med hidtil uhørt hastighed, kvalitet og omkostningseffektivitet sammenlignet med voiceovers med mennesker.  

Ifølge Frédéric Queudret, der er Chief Technology og AI Officer hos Acolad, repræsenterer denne teknologi "et stort skridt fremad ved at tilbyde hidtil uhørt realisme og tilpasningsmuligheder, og vi er stolte af at være blandt de første til at tilbyde denne spændende innovation." 

Selvom denne lancering er en stort resultat for gruppen, er det ikke den eneste, vi kan forvente i år. Acolads R&D-afdeling fokuserer på, hvordan AI kan revolutionere lokaliserings- og indholdsbranchen, og der kommer snart nye annonceringer, i takt med at gruppen skubber grænserne for, hvad der er muligt med AI-teknologi. Du kan få mere at vide om Acolads AI-løsninger her.


Om Acolad

Acolad er markedsførende inden for indholds- og sprogløsninger. Missionen er at hjælpe virksomheder i alle brancher med at skalere på tværs af markeder og fremme vækst ved hjælp af banebrydende teknologi og lokaliseringsekspertise. Acolad blev etableret i 1993 og er i dag til stede i 25 lande i Europa, Nordamerika og Asien. De mere end 2.500 medarbejdere arbejder sammen med et netværk bestående af over 20.000 lingvister verden over.

Er du klar til at dykke ned i AI?

Kontakt vores AI-team!

Seneste nyt