Pressemeddelelse

Acolad vinder nyt udbud fra EU's Publikationskontor

3. marts 2023

  • Europas #1 inden for indholds- og sprogløsninger har fået kontrakt frem til 2027

  • Acolad vil bidrage med 24 sprog i et projekt for EU's Publikationskontor til en værdi af 5,4 mio. EUR

Acolad, som er globalt førende inden for indholds- og sprogløsninger, har for nylig fornyet sin mangeårige kontrakt med EU's Publikationskontor, der har kørt siden 2006. Partnerskabet, der drejer sig om at konsolidere Publikationskontorets retsakter på 24 sprog, skal nu fortsætte indtil 2027.

"Ved hjælp af vores stærke ekspertise inden for EU's offentlige sektor har vi hos Acolad altid forpligtet os til at levere publiceringstjenester i verdensklasse og projektstøtte til EU's Publikationskontor, der opfylder organisationens komplekse krav. Vi sætter stor pris på vores fortsatte samarbejde med kontoret, og hele Publishing-teamet hos Acolad ser frem til at videreudvikle vores succesfulde samarbejde," udtaler Madalina Gavrila-Milliot, General Manager for Public Sector & Media hos Acolad.

Den nuværende kontrakt

De services, der er omfattet af Acolads aftale med Publikationskontoret, omfatter forberedelse af tekster, redigering, korrekturlæsning, sætning, design af layout og publicering i forskellige medier. Det dækker hele konsolideringen og offentliggørelsen af deres retsakter på de 24 officielle europæiske sprog samt kvalitetskontrol af form og indhold.

På trods af en lang historik med Den Europæiske Unions Publikationskontor måtte Acolad gennemføre et strengt reguleret og udfordrende offentligt udbud for at hente fornyelsen hjem, og kontrakten blev tildelt baseret objektivt på kvaliteten af tilbuddet.

Certificerede oversættelses- og tolkeservices til den offentlige sektor med over 300 sprogkombinationer

Få mere at vide om vores oversættelses- og tolkeløsninger til den offentlige sektor.

Se mere

"Hos Acolad har vi altid forpligtet os til at levere publiceringstjenester i verdensklasse og projektstøtte til EU's Publikationskontor, der opfylder organisationens komplekse krav. Vi sætter stor pris på vores fortsatte samarbejde." 

Madalina Gavrila-Milliot
General Manager for Public Sector & Media, Acolad

 Om Den Europæiske Unions Publikationskontor

Den Europæiske Unions Publikationskontor er den officielle udbyder af publiceringstjenester for alle EU's institutioner, organer og agenturer. Det er således et centralt adgangspunkt til EU's lovgivning, publikationer, åbne data, forskningsresultater, udbudsbekendtgørelser og anden officiel information. Kontorets mission er at støtte EU-politikker og sikre, at denne brede vifte af information er til rådighed for offentligheden som tilgængelige og genbrugelige data, der skal lette gennemsigtighed, økonomisk aktivitet og udbredelse af viden. 

Seneste nyt