23. april 2024
E-læringsarrangement i Bruxelles sætter fokus på AI og inklusion
E-læringsarrangementet i Bruxelles samlede eksperter, der skulle tale om, hvordan læring ændrer sig, og hvordan teknologi såsom AI er med til at forme fremtiden.
Vores e-læringsarrangement den 18. april i Bruxelles var en kæmpesucces, der gav ledere og eksperter mulighed for at udveksle uvurderlig viden og deltage i tankevækkende samtaler. Arrangementet kastede lys over læring som et område i udvikling, potentialet ved AI og betydningen af at indtænke kulturen i e-læringsindhold. Med en dynamisk række af talere – blandt andre General Manager Ioannis Karagiannis og e-læringsspecialisten Anu Rummukainen – gav arrangementet dyb viden og inspiration for deltagerne.
For de cirka 25 deltagere, inklusive folk fra forskellige sektorer og virksomheder, var en af arrangementets hovedbudskaber, at AI har potentiale til at revolutionere e-læring. Deltagerne udtrykte begejstring over teknologiens evne til at automatisere opgaver og konstant komme med nye idéer.
"AI åbner for nye horisonter – det er som at have en brainstorming-partner ved sin side hele tiden. Den kommer hele tiden med nye idéer og kan endda, takket være billedteknologien, give et godt grin med sjove billeder. Dens effektivitet ligger i at kunne automatisere repetitive opgaver hurtigere, end det kan gøres manuelt ," , Anu Rummukainen, Product Manager of Elearning, Acolad Learning.
Arrangementet var også en understregning af betydningen af inklusion og forskelligartede kulturelle fremstillinger i e-læringsindholdet, idet der var fokus på behovet for en mere effektiv læringsoplevelse gennem forståelse af regionale præferencer. "Når der skabes e-læringsindhold, er inklusion og fremstillinger af et mangfoldigt kulturelt landskab et absolut must. Desuden er forståelse af regionale præferencer, f.eks. dubbing vs. undertekster, afgørende for at levere en virkningsfuld læringsoplevelse," tilføjede Anu.
Deltagerne mente, at arrangementet gav anledning til nytænkning, og at vejen er åben for innovative fremskridt i læringsbranchen. I takt med at branchens udvikling fortsætter, vil indsigterne og diskussionerne fra e-læringsarrangementet i Bruxelles helt sikkert udløse nye idéer og strategier, der vil drive branchen fremad. Helt generelt viste arrangementet sig at være et afgørende øjeblik for læringsbranchen, og deltagerne fik den nødvendige viden og inspiration til at være på forkant med udviklingen.
Seneste nyt