7. juni 2024
Acolad og DeepL slår kræfterne sammen for at tilbyde mere avancerede AI-løsninger
For at imødekommende det stigende behov for generativ AI fra større organisationer har Acolad indgået et strategisk samarbejde med udbyderen af AI-baserede sprogløsninger DeepL. Samarbejdet er en del af en bredere strategi, der kombinerer menneskelig ekspertise og avanceret teknologi for at kunne tilbyde innovative alternativer, der imødekommer kundernes skiftende behov.
Samarbejdet kommer på et tidspunkt, hvor efterspørgslen på generativ AI er stigende. Mere end 90 % af beslutningstagerne peger på, at de har langsigtede ambitioner om at implementere sådanne løsninger. Acolad og DeepL håber på at kunne udvide deres kundebase ved at arbejde sammen om integrationen af teknologiske løsninger og salgskampagner.
Partnerskabet vil fokusere på fire hovedområder:
- At kombinere Acolads omfattende kendskab til markedet med DeepLs banebrydende AI- og LLM-teknologi.
- At udvikle nye teknologiske integrationer, der hjælper virksomheder med at fremskynde implementeringen af AI.
- At forbedre kundeløsninger ved at fusionere AI med services, der involverer eksperter.
- At udarbejde forretningsstrategier, der informerer og engagerer kunder.
Acolad bryster sig af at kunne tilbyde skræddersyede services baseret på den nyeste maskinoversættelses- og AI-teknologi med involvering af menneskelig ekspertise. "Ved at udvikle disse synergier konkretiserer vi vores mission: At styrke organisationer, uanset hvor de befinder sig, takket være en intelligent kombination af menneskelig kreativitet og teknologi," fortæller Gráinne Maycock, Acolads CRO. "Som to fremsynede virksomheder med en global rækkevidde, et upåklageligt omdømme og en lang tilstedeværelse på markedet forstår vi, hvor vigtigt det er at kunne imødekomme vores kunders skiftende behov."
"Sprog og oversættelse er et af de mest strategiske områder, virksomheder i øjeblikket udforsker med AI-implementering," tilføjer David Parry-Jones, DeepLs CRO. "DeepLs funktionsspecifikke AI-modeller har hævet niveauet for nøjagtighed, fortræffelighed og førsteklasses sikkerhed, som globale virksomheder efterspørger. Vores partnerskab med Acolad repræsenterer endnu et skridt fremad på vores mission om at gøre store organisationer i stand til at sætte et globalt fodaftryk."
Acolad fortsætter med at udvide sin GenAI-portefølje. Som det nyeste har de tilføjet AI-assisteret indholdsproduktion og løsninger til kvalitetssikring i tillæg til AI-stemmer, AI til overholdelse af lovgivning og yderligere AI-drevne maskinoversættelsesløsninger. Kommende udviklinger omfatter automatiserede produktbeskrivelser, automatiseret efterredigering og kvalitetsvurdering, løsninger til regulerede industrier, vurdering af indhold, opsummering m.m.
Seneste nyt