De fem vigtigste måder, AI allerede påvirker globaliseringen

date icon2. april 2024     tag iconTeknologi

Brancheførende virksomheder løfter sløret for AI's transformative rolle i erhvervslivet, fra indholdsinnovation til overholdelse af lovgivning.

Det har været skille skidt fra kanel omkring kunstig intelligens, lige siden OpenAI's ChatGPT brød igennem tilbage i 2022.

Med globale ledere og brancheeksperter, der alle byder AI-teknologien velkommen som et paradigmeskifte, sættes virksomheder og organisationer verden over under et stigende pres for at integrere AI, hvor det er muligt.

Men hvordan skærer vi igennem al den hype og det røre, der omgiver AI? Og er der praktiske eksempler på, hvor AI allerede kan implementeres effektivt?

Til at finde ud af præcis dette inviterede vi et panel af eksperter, der skulle diskutere de fem vigtigste brugsområder for AI til globalisering. Vi hørte indsigter fra Florian Faes, Managing Director i den førende publikation for lokaliseringsbranchen, Slator, David Liu, Senior Product Marketing Manager, Gen AI hos softwareautomatiseringseksperterne SnapLogic, Julien Leblanc, Head of South Europe på salgsfremmeplatformen Highspot, og Acolads CRO Gráinne Maycock.

Den spændende diskussion handlede om en lang række områder, hvor AI allerede mærkbart påvirker den daglige drift – fra opskalering af indholdsproduktion til indarbejdelse af overensstemmelse i komplekse regulatoriske rammer – men samtidigt mindede man om den afgørende rolle, som menneskelig overvågning og kreativitet stadig spiller.

Her er et kig på fem nøgleområder, og hvordan AI allerede ændrer branchen:

AI-tekstforfatning

En af de mest åbenlyse fordele ved AI har været dens evne til hurtigt at opskalere indholdsproduktion. AI kan hjælpe dig med at researche og skrive indhold hurtigere end nogensinde før; det plejede ellers at være svært at skabe indhold i stor skala. Men et af de virkelig revolutionerende aspekter er, hvordan AI også kan bruges til at revidere ens eget arbejde, siger Florian.

I praksis er denne form for automatisering med til at forbedre AI-indholdskvaliteten og sætter mennesker i stand til at øge deres egen ekspertise. Det andet aspekt er, at indhold kan blive mere og mere multimodalt – det er nu nemmere at skabe mere lyd- og videoindhold, og mere af det indhold er flersproget, fordi Large Language Models (LLM) arbejder på tværs af sprog.

Dette giver i stigende grad virksomhederne mulighed for at tilpasse deres indhold helt ned i detaljen. Marketingkampagner, videoer med lovforklaringer og andet lignende indhold kan alt sammen skræddersys til mindre målgrupper. "Vi er vidne til en stor omvæltning, for eksempel tager kampagner, der ville have taget holdene seks uger at lave, nu måske kun seks timer," tilføjer Gráinne.

Arbejdsgangene til udarbejdelse af indhold bliver efterhånden langt mindre lineære. Organisationerne forsøger at tage det bedste fra alle tilgængelige teknologier og værktøjer og søger partnerskaber, der kan hjælpe dem med at bygge yderligere ekspertise ind i deres organisation, arbejdsgange og dermed indhold.

Opdag, hvordan AI-drevet indhold kan løfte din virksomhed globalt

AI-stemmer, -chatbots og -tolkning

Foruden det skrevne indhold revolutionerer AI også multimedier, tolkning og integrerede chatbots.

Den stigende brugbarhed af direkte tale-til-tale-maskinoversættelse og bedre modeller og hardware til at reducere latens betyder, at tolkning med AI forbedres hele tiden. Og som Florian påpegede, er det især potentielt transformativt for sprog, som der afsættes begrænsede ressourcer til, og hvor det kan være svært at finde oversættere og tolke. 

Et fantastisk eksempel på vellykket AI-tolkning var en nyligt afholdt lancering af et biovidenskabsprodukt, hvor deltagerne live kunne lytte på deres eget sprog ved hjælp af en app på deres egne smartphones. 

AI gør også en stor forskel med chatbots, og som med mange AI-implementeringer åbner denne brug op for andre anvendelser. David fortalte, hvordan SnapLogic implementerede SnapGPT, et værktøj, der bruger prompter til at skabe en integration, der forbinder Highspot til Salesforce, hvorved brugerne undgår at skulle kode.

Ud over at åbne op for dette salgsfremmende indhold i Salesforce betød det, at et team af tyske udviklere kunne bruge værktøjet på deres eget sprog og skabe en integration, der ville fungere på tværs af alle sprog. 

AI-stemmer har også vist sig at være revolutionerende til at skabe multimedie- og videoindhold. En af de traditionelle udfordringer for virksomheder, der vil skabe videoindhold, især på flere sprog, kan være de høje startomkostninger. Ikke mindst når man tager studieudgifter eller tilgængeligheden af stemmeskuespillere i betragtning. 

En af de allerførste AI-tjenester, der blev lanceret af Acolad, skulle løse netop dette problem med flersproget AI-voiceover og hjælpe med at reducere omkostningerne ved at skabe multimedieindhold i høj kvalitet, der effektivt kan skabes på flere sprog.


Acolads Gráinne Maycock siger, at der er så mange muligheder for at anvende AI i lokalisering, selv for vigtige brancher som biovidenskab.


AI og overholdelse af global lovgivning

Som EU's nylige vedtagelse af den skelsættende retsakt om kunstig intelligens viser, udvikler det regulatoriske landskab omkring AI sig hurtigt, og derfor skal virksomhederne være klar til at tilpasse og indbygge processer for at garantere overholdelse og datastyring.

Selvom branchen, forståeligt nok, stadig er meget påpasselig, er de biovidenskabelige organisationer nu åbne for en mere fordomsfri tilgang til at se på, hvordan man kombinerer lav risiko med den optimering, som AI kan give.

Gráinne: "Med vores eksperimenter, praktiske anvendelser, proof of concepts har vi bevist over for biovidenskabbranchen, at der er mange anvendelsesområder med lav risiko, som faktisk har et højere kvalitetsoutput end mennesker, og som stadig kan udbygges. Derfor tror jeg, at vi kommer til at se mere og mere AI."

 

AI, e-læring og uddannelse

Der er et stigende pres i organisationerne for at indføre AI-værktøjer, efterhånden som fordelene ved indførelse af AI bliver tydeligere for ledere og chefer. Men hvordan kan de sætte medarbejderne fri til at få mest muligt ud af AI-værktøjerne og endda overvinde intern modstand fra de mere kritiske røster? 

En af nøglerne, siger Julien, er at udnytte AI's kapacitet mest muligt til at få lokaliseret undervisningsmateriale til det sprog, som dine medarbejdere føler sig mest hjemme i. Værktøjerne kan gøre opkvalificering til en løbende proces, der faciliteres af teknologi.

Til at mindske modstanden mod forandring vil det desuden virkelig bidrage til at understrege de konkrete fordele for medarbejderne. For salgsteams kunne det være at bruge Gen AI til hurtigt at opsummere møder, analysere, hvad der gik godt, hvad der kunne være bedre og skrive et udkast til en opfølgende e-mail. Så får sælgerne mere tid til at arbejde med deres kunder. Det kunne også tænkes at bruge AI-videoopsummering til at arbejde sig igennem indhold på en mere tidseffektiv måde.

Et tydeligt eksempel på, hvordan man kan tilskynde til indførelse af AI, er Acolad AI Ambassador-programmet. Opbygningen af en intern gruppe af AI-entusiastiske eksperter på tværs af forskellige teams betød, at de kunne videregive deres AI-viden fra deres egne forretningsenheder, identificere og forbedre arbejdsgange og generelt fjerne frygten for at omfavne integrationen af AI.

Sideløbende hermed kan selve brugen af AI til at skabe et enkelt opkvalificeringskursus for hver medarbejder hjælpe med at øge indførelsen og accepten. "Vi er så heldige at have en uddannelsesafdeling, der har udarbejdet pakker med AI-opkvalificering, der kan bruges af vores interne teams, men også af vores kunder," siger Gráinne.


At udarbejde engagerende flersproget læringsindhold bliver endnu mere omkostningseffektivt med AI-værktøjer.

Den menneskelige kreativitets rolle i en verden med AI

Selvom de eksisterende generative AI-værktøjer ofte skal bruge et menneskes stikord og feedback, er det ikke altid tilfældet. Der er virkelig stor og reel bekymring over den indvirkning, AI vil få på samfundet, især når det kommer til indvirkningen på job.

David påpegede, at indholdsgenerering og -oversættelse sandsynligvis vil blive stærkt påvirket, efterhånden som AI-modellerne forbedres, men for at kunne overholde lovgivningen skal det sandsynligvis sikres, at AI udvikles på en måde, hvor der stadig vil være behov for menneskelig medvirken. 

Julien mener dog, at masser af jobs kan forbedres af det, som generativ AI vil medføre, fordi værktøjerne vil give indholdsskabere mulighed for at være endnu mere vidende, produktive og effektive uanset formålet med deres indhold.

Som Gráinne påpeger, er det ofte den menneskelige ekspertise, der kan gøre forskellen: "Menneske og kreativitet vil altid høre sammen. AI er ikke egnet til enhver brugssituation, og vi vil aldrig skille os af med mennesker eller opnå fuldstændig AI-overtagelse, men jeg tror, at områder, hvor AI virkelig påvirker omkostninger, kvalitet, produktivitet, også medfører en ændring i graden af accept."

Få flere indsigter fra denne fascinerende samtale – se og hør optagelsen fra webinaret.


date icon2. april 2024     tag iconTeknologi

Er du klar til at bruge AI til at nå ud længere ud på det internationale marked?

Relaterede artikler