Tips til lokalisering af hjemmesider for at nå ud til internationale markeder

Oversættelse er vigtigt, men det er lokalisering også

Lokalisering henviser til oversættelsen af indhold, hvor man tilpasser til de specifikke kulturelle forhold på målmarkedet. Lokalisering af hjemmesider er derfor blevet essentielt for virksomheder, der vil skabe vækst internationalt. En ren oversættelse af indholdet og teksten er ikke nok til at få gennembrud på et udenlandsk marked. Hvert aspekt af det, du tilbyder, skal tilpasses til den lokale målgruppe: ordforråd, valutaer, afgifter, tidszoner, fejlmeddelelser, overskrifter, sidefødder, menuer, URL'er osv. Lokalisering gør det muligt for dig at oprette tilpassede oplevelse, der er skræddersyet til målgruppen og til at skabe et forhold til dine kunder, der bygger på tillid.

Når du vælger at lokalisere din hjemmeside ordentligt med en kombination af SEO og tilpasning af indhold, vil du få øgede konverteringer og en øget trafik på din hjemmeside. Hvis du i fortiden har oplevet, at udenlandske besøgende hurtigt forlod din hjemmeside, fordi de ikke kunne finde oplysninger på deres sprog, vil antallet af besøgende og konverteringer stige drastisk, når din hjemmeside er blevet lokaliseret og optimeret via SEO.

En hjemmeside, der er blevet lokaliseret ordentligt, tilbyder også en bedre brugeroplevelse, da tilpasningen gør, at den resonerer med flere kunder, hvilket er med til at skabe et stærkere forhold til brandet.

Kombiner lokaliseret indhold med SEO for at ramme søgehensigten

Søgehensigt refererer til brugerens mål, når vedkommende søger via en søgemaskiner, og varierer fra land til land. Med SEO er evnen til at reager på søgehensigter helt afgørende. Lokalisering gør det muligt at tilbyde en tilpasset respons til hver region, der målrettes mod.

 

Derudover skal dette indhold hele tiden opdateres og udbygges med nye søgeord, der passer til målmarkedet, for at følge med i, hvordan disse søgeanmodninger ændrer sig: Hver måned er der 15 % nye anmodninger til de nuværende anmodninger.

For at gøre dette skal du foretage en gennemgang af dine søgeord for hvert sprog og målmarked og bruge effektive værktøjer, der gør det muligt for dig at vurdere effektiviteten af dit indhold ift. søgeord og SEO. For eksempel kan værktøjet Textfocus bruges til at analysere denne type performance og til at identificere de mest lovende strategiske søgeord for de enkelte lande og specifikke SEO-områder, man bør fokusere på.

Tilbyd en god brugeroplevelse på alle parametre

Når det handler om lokalisering, er dine kundeanmeldelser lige så vigtige som indholdet om dine produkter. Mund til mund-marketing kan have en stor effekt og bør ikke overses. Hvis du bruger denne tilgang, sænker du omkostningerne for anskaffelse af nye kunder, samtidig med at du øger kundeloyaliteten.

Det er også vigtigt at bede dine kunder om feedback angående deres oplevelse med at bruge din hjemmeside eller app. På den måde kan du konstant forbedre din hjemmeside og dermed forbedre brugeroplevelsen.

Du bør også bede om kundefeedback om dine produkter og services i alle de lande, du er til stede i, da folk har forskellige forventninger og behov, afhængigt af hvor i verden de befinder sig. Ved på denne måde bedre at forstå dine kunders meninger kan du forbedre din forståelse af markedet som helhed og hjælpe med at forbedre dine services ud fra kundefeedback. Derved skaber du et positivt feedbackloop, da forbedringer af dine services også vil forbedre kundetilfredsheden. Dette skaber så en højere sandsynlighed for, at disse kunder vil anbefale dine services, da de stoler på dit brand. Det giver bedre resultater på bundlinjen.

Du kan også teste forskellige typer indhold, taglines og budskaber, f.eks. ved at A/B-teste dem og sammenligne dem. Denne metode gør det muligt at teste forskellige versioner af den samme app eller hjemmeside for at finde ud af, hvilken der fungerer bedst. Visse typer indhold er bedre egnet til visse lande, og med denne metode kan du finde ud af, hvilket indhold du skal bruge.

Vær opmærksom på, at visse nye typer effektivt indhold har fået stor popularitet i de seneste par år, herunder onlinekurser, videoer, sociale netværk og onlinefællesskaber. Det er værd at prøve dem af, men husk at lokalisere og tilpasse dem ordentligt.

Drøft dit næste globale projekt med vores eksperter

Relaterede artikler