Lokalisering af grafisk design: Mere end ord
Grafisk tilpasning er et fag for sig og et af vores ekspertiseområder, særligt for trykte medier med høj æstetisk værdi. Du tænker måske, at tilpasning af et layout til et udenlandsk marked ikke består af meget mere end at udskifte ordene til de oversatte ord. Men det er meget mere komplekst end som så.
Vores opgave er ikke at overtage de kreative personer, der finder på og designer disse layouts, men at finde budskabet i indholdet, som taler til kundens ønsker, og gøre det så relevant som muligt, uanset hvilket marked man vil målrette mod. For os er indhold visuelt og grafisk materiale, der formidler et budskab vha. dets form, og som altid er konsistent med vores kundes brandimage.
Den visuelle oplevelse af ord
Hvis grafisk tilpasning skulle opsummeres i et par ord, ville det formentlig være disse: Mens vores sprogledere har travlt med at producere tekster, der er så naturlige som muligt for en, der taler sproget som modersmål, arbejder vores grafiske designere på at formidle kundens budskab uden ord, så man bare kan se på produktet og vide, hvad det siger.
"Vi fokuserer på den historie, der skal fortælles, og de konnotationer, det grafiske indhold, vi skal tilpasse, har. Vores kundes æstetiske retning rammer altid plet: Når læseren kigger på siden, ved vedkommende, hvad det handler om uden at have læst et ord. Det er vores opgave at sørge for, at dette implicitte budskab ikke går tabt, forvrænges eller forvanskes af slåfejl og dårlige valg."
DTP co-manager, Acolad
Nogle sprog er sværere end andre, f.eks. oversættelser til asiatiske sprog og arabisk. I stedet for at skabe en mystisk tilpasning af kildeteksten uden nogen egentlig betydning er det nogle gange bedre at holde det enkelt. I luksussektoren kan det ske, at den arabiske eller kinesiske læser gerne vil have uoversatte grafiske elementer, for det vil blive betragtet som en slags "made in France"-signatur.
På et mere "mikrotypografisk" niveau gælder det for europæiske sprog mere om finjustering af teksten for at gøre den god. Når vi f.eks. oversætter til tysk, gør vi brugen af bindestreger obligatorisk i løbende tekst, da man på tysk er glad for lange ord, og med disse ord kan man sagtens bruge bindestreger. Den tyske læser er vant til dem og bemærker dem ikke: Læsningen foregår gnidningsfrit på trods af bindestreger. Det er også grunden til, at vi arbejder tæt sammen med vores sprogledere om at finjustere disse grafiske tilpasninger.
Vores ambition er at skabe vores egne typografiske regler for vores primære arbejde og dermed forbinde regler for sprog, indhold og rammer.
På skuldrene af vores designere
Vi har gradvist lavet disse regler for at få nogle konkrete retningslinjer på skrift for alle tryksager, der skal se flotte ud, i mållandene, samt hvilke afvigelser man kan forvente, og hvilke kulturelle normer der er inden for grafisk design. Disse arbejdsdokumenter er ikke en eksakt videnskab, men nogle gode retningslinjer, som vi gerne vil dele med vores kunder og få godkendt af deres medarbejdere. Idéen er altid at transcendere indholdet for alle sprogtilpasninger.
Disse regler omfatter både makrotypografiske regler (det samlede udseende af det oversatte dokument) og mikrotypografiske regler (der påvirker læsbarheden). Hvis vi tager eksemplet med bindestreger fra tysk, blev vi enige med vores sprogledere om, at vi ville bruge dem for at undgå store tomme felter mellem ord. Uden bindestreger er teksten ikke så tiltalende med disse store, hvide huller. Foruden det visuelle arbejde gør vi alt for, at læseren får mest muligt ud af hvert ord. Det er det, der gør grafisk tilpasning så svært, men også tilfredsstillende, og det er en udfordring, vi elsker at give os i kast med.
