Tendenser inden for AI og lokalisering 2025: Acolads Global Growth Playbook giver vigtig indsigt

Lad eksperterne føre dig ind i en fremtid med anvendelse af AI og lokalisering i den globale kommunikation – et område i udvikling.

date iconDen 16. januar 2025     tag iconOversættelse

I de senere år har man ikke kunnet komme uden om den indvirkning, AI har på sprog- og indholdsservices - og egentlig på resten af forretningsverdenen. GenAI's stadigt voksende indflydelse har allerede betydet forandringer og innovation. Her i begyndelsen af 2025 synes det at være en god idé at standse op et øjeblik og overveje, hvad der venter forude på AI-indholdsrejsen?

Det er derfor, vi har samlet industriens innovatører og Acolads eksperter for at skrive vores Global Growth Playbook 2025: Trends Shaping International Success.

Denne playbook inddrager eksperternes viden, f.eks. Nimdzi Insights, Slator, CSA Research og Acolads egen ledelse, og søger løsninger på vigtige problematikker, som virksomhederne står over for i dag: Hvordan vil AI transformere tekstforfatning? Hvilken rolle vil menneskelig ekspertise spille i en verden, der bliver mere og mere automatiseret? Hvordan kan organisationerne skalere effektivt og samtidig bevare de kulturelle nuancer?

Vi løfter en flig for noget af den unikke indsigt, men du kan se mere ved at downloade hele e-bogen her

AI: Forbedrer menneskelig ekspertise, erstatter den ikke

Det diskuteres, hvor meget bedre kvaliteten af AI-outputtet kan blive, men de fleste eksperter er dog enige om, at AI på sprog- og indholdsområdet vil kunne gøre den menneskelige indgriben endnu bedre. De ledende i branchen er enige om, at vinderformlen bliver Menneske + AI, hvor AI-værktøjer hjælper med opgaver som kontekstforslag og automatisering af repetitivt arbejde, mens for eksempel menneskelige sprogeksperter kører kvalitetskontrol eller udnytter deres ekspertise til prompt engineering.

Mere ​​multimodalt indhold

I 2025 forventer vi betydelige gennembrud inden for AI-baseret lokalisering af multimedieindhold. Den næste generation af AI-værktøjer vil kunne integrere perfekt lokaliseret tekst, billedmateriale, video og lyd, der får indholdet til at føles naturligt udformet til den pågældende målgruppe.

Fleksibel personlig tilpasning

AI-implementering er omkostningseffektiv og vil muliggøre hidtil usete grader af personlig tilpasning af indhold. Virksomhederne vil kunne skabe indhold, der giver mere mening og vækker genklang lokalt, og dermed skabe stærkere forbindelser til globale målgrupper.

Etiske overvejelser og hensyn samt overholdelse af lovgivning

I EU vil der uden tvivl være et øget fokus på den etiske side af AI-anvendelsen. Udbyderne af sprogservices skal sørge for, at AI-applikationerne både er gennemsigtige og ansvarlige, og hjælpe kunderne med at efterleve nye krav.

Nye forretningsmodeller

Nogle eksperter forudser, at man vil gå væk fra traditionelle prismodeller inden for sprogservices. Det er sandsynligt, at virksomhederne vil søge mere rådgivende partnerskaber, hvor udbyderne af sprogservices indgår i rollen som sprogkonsulenter, der vejleder om AI-implementeringsstrategier.

Kvalitetsforbedringer med AI-baseret automatisering

AI kommer til at spille en voksende rolle i automatisk kontrol af oversættelseskvalitet og automatisering af efterredigeringsopgaver. Denne integration af AI-teknologier vil muliggøre kvalitetskontrol i realtid og forbedre maskinoversættelser.

Øget indførelse af AI

Mange organisationer valgte i 2024 at se tiden an, men mange eksperter tror på, at 2025 bliver året, hvor vi vil se flere forsøg med indførelse af AI og reelle lanceringer i sprogservicebranchen.

Vores Global Growth Playbook giver et omfattende kig på blandt andet disse tendenser og indeholder værdifuld indsigt, som virksomhederne kan bruge til at tage bestik af udviklingen inden for global kommunikation. Download hele bogen, og få en dybere forståelse for, hvordan disse tendenser vil påvirke din internationale successtrategi i 2025 og fremover.


date iconDen 16. januar 2025     tag iconOversættelse

Få vigtig indsigt fra branchens eksperter med vores Global Growth Playbook 2025

Relaterede artikler