28. juni 2024

Brug af AI: Sådan kan partnerskaber forbedre sprog og indhold

I takt med at verden undergår en dramatisk transformation, der er sparket i gang af de hurtige fremskridt indenfor generativ AI, oplever forretningsledere og interessenter et øget pres for at fremskynde implementeringen og anvendelsen af AI-værktøjer til at skabe større værdi, reducere omkostninger, forbedre kvalitet og sætte tempoet op.

På trods af frygten og bekymringerne, der følger med implementeringen af AI, er det at indgå strategiske partnerskaber en af de mest effektive måder for virksomheder at udnytte AI's potentiale på – især når der ikke findes uendelige mængder af ressourcer, budget og tid. For at hjælpe os med bedre at forstå, hvordan man kan få mest muligt ud af partnerskaber, gik vores CRO, Gráinne Maycock, på scenen sammen med vores partnere fra DeepL, Cisco og SnapLogic på LocWorld 51 for at deltage i en paneldebat om, hvordan AI og partnerskaber kan innovere branchen.


"Når jeg tænker på udviklingen i vores branche og den måde, vi har håndteret indhold på, er det ikke første gang, vi gør noget, der er anderledes.

Det er hurtigere. Det er mere fremskredent, men det er en anden udvikling. Og det betyder ikke, at alt andet bliver smidt ud.

Det betyder bare, at vi løfter processen fra ende til anden med AI-drevne løsninger, og partnerskaber er én måde at gøre det på."

Gráinne Maycock på LocWorld 51


Udfordringerne ved AI-implementering

Selvom AI har et enormt potentiale, oplever organisationer ofte store udfordringer med at implementere og skalere AI-teknologier. Disse udfordringer omfatter:

Pris: Den indledende investering i AI-værktøjer og -infrastruktur kan være betydelig.

Ekspertise: Implementeringen af AI kræver ofte nogle særlige færdigheder, som ikke alle besidder.

Kompleksitet: Det kan være både komplekst og tidskrævende at integrere AI i eksisterende workflows.

Sikkerhed: Nogle virksomheder er bekymrede for de potentielle sikkerhedsrisici, der er forbundet med offentlige AI-platforme – især hvad angår personfølsomme data.

Adam Blair, VP Sales hos DeepL, som nu har indgået et partnerskab med Acolad for at fremme AI-baserede sprogservices, brugte eksemplet med den øgede villighed til at omfavne maskinoversættelse til at adressere disse udfordringer.

Han sagde: "Flere og flere virksomheder overvejer som noget af det første at bruge maskinoversættelse, når de kigger på deres oversættelsesstrategi. For det andet stiger efterspørgslen på implementering af maskinoversættelse, der lever op til compliance, på tværs af hele virksomheden."

Styrken ved partnerskaber

Strategiske partnerskaber opstår som en vigtig løsning på at overkomme de udfordringer, vi nævnte ovenfor. Ved at indgå partnerskaber med virksomheder, der specialiserer sig i AI-udvikling, dataintegration eller sprogservices, kan virksomheder:

Drage fordel af specialiseret ekspertise: Partnere har en dyb viden om og erfaring med AI-teknologier, der kan sætte skub i implementeringsprocessen.

Reducere deres omkostninger: Ved at dele investeringen og udnytte stordriftsfordele kan virksomheder reducere AI-implementeringens økonomiske byrde i betydelig grad.

Strømline deres integration: Partnere kan facilitere simpel integration med eksisterende systemer og workflows, så man kan undgå driftsforstyrrelser.

Garantere datasikkerhed og compliance: Velrenommerede partnere prioriterer datasikkerhed og overholder de strengeste lovkrav.

SnapLogic tilbyder innovative integrationsplatforme, der gør virksomheder i stand til at forbinde deres data og programmer mere effektivt. Vi har sammen hjulpet kunder siden november 2023.

Dominic Wellington fra SnapLogic forklarede, hvordan deres software kan løse det besværlige dilemma med at integrere komplekse forældede processer og systemer, som mange virksomheder anvender i deres daglige drift.

Vores partnerskab med SnapLogic tager integrationen ét skridt videre, eftersom vi kan kombinere disse integrationer med oversættelsesprocesser.

"SnapLogic er grafisk. Du kan trække og slippe byggeklodserne fra din virksomheds proces på skærmen, så du kan bygge en integrationsdatabase," forklarede han. "Og partnerskabet med Acolad gør det muligt at trække en ny helt widget ind i flowet. Mens jeg flytter elementer fra A til B, kan jeg også oversætte det, og det er færdigt."

Indholdsproduktion i stor skala: fordelene ved et stærkt partnerskab

Cisco, som er en af verdens største kommunikationsvirksomheder, står over for betydelige udfordringer, hvad angår håndtering og lokalisering af indhold.

Jane Faraola, Senior Program Manager i Ciscos partnerteam, beskrev, hvordan selv et lille internt team kan håndtere indholdsmænger på op til 90 millioner ord, lokalisere op til 50 sprog og administrere op til 150 produkter i kvartalet med hjælp fra partnerskaber.

Når det kommer til AI, forklarede hun, hvordan virksomheden har sat nogle AI-retningslinjer, men nu kigger ind på at bruge AI til endnu mere automatisering – især på områder, hvor det kan give positive investeringsafkast og hurtigere lanceringstider uden at gå på kompromis med nøjagtighed og kvalitet.

Oversættelse af indhold håndteres eksempelvis gennem partnerskaber med tre forskellige udbydere og sprogservices, herunder Acolad.

Cisco testede og evaluerede forskellige metoder til at oversætte indhold, herunder maskinoversættelse, generativ AI og efterredigering udført af AI og professionelle lingvister.

De fandt ud af, at neural maskinoversættelse – eller enhver metode, der involverer menneskelig efterredigering – stadig klarer sig bedre end generativ AI med LLM-modeller. For nu, i hvert fald.

"Oversættelsesmetoder, der involverer AI, klarede sig faktisk ikke bedre end vores maskinoversættelse. Kvaliteten er ikke høj nok, og prisen er ikke lav nok til at retfærdiggøre en overgang. Men potentialet er der, for, som du ved, udvikler teknologien sig hurtigt. Det er derfor ikke usandsynligt, at AI i en nær fremtid kommer til at tage over på efterredigeringen."

Janes eksempel viser vigtigheden af at evaluere nye teknologier og få mest muligt ud af dine partneres ekspertise,som virkelig kan levere stor værdi.

Fremtiden for AI-drevet indhold

Efterhånden som AI fortsætter med at udvikle sig, kommer partnerskaber til at spille en større og større rolle, når det kommer til at forme fremtiden for sprog og indhold. Ved at omfavne samarbejde og udnytte specialiserede partneres ekspertise kan virksomheder få adgang til AI's fulde potentiale, strømline deres indholdsprocesser og levere exceptionelle oplevelser til deres globale publikum.

Er du klar til at indtage nye muligheder?

Udforsk det fulde potentiale ved AI-drevne indholdsløsninger med Acolad.

Seneste nyt