Den 30. oktober 2024
Gráinne Maycock om lokalisering i dag: Den menneskecentrerede tilgang bag Lia
Gráinne Maycock, der er Acolads Chief Revenue Officer, mødtes med Eddie Arrieta på Multilinguals Localization Today-podcast for at udforske AI's potentiale, og hvordan Lia ændrer tilgangene til flersproget indhold.
Samtalen adresserede både muligheder og udfordringer inden for branchen og fremlagde Acolads fremsynede vision med et særligt fokus på Lias rolle i at skabe en evolution i AI-samtalen. Lia har nemlig potentiale til både at være en gamechanger for Acolad og for sprogservicessektoren i det hele taget.
AI's rolle hos Acolad
Gráinne Maycock beskrev, hvordan Acolads AI-rejse – ligesom for mange andre virksomheder inden for sprogservices – startede med NMT for mange år siden og om, hvordan denne rejse er accelereret meget inden for det seneste år, hvor AI nu er integreret i alle aspekter af Acolads arbejde. Hun nævnte, at Lia ikke er kulminationen på denne rejse, men at den i stedet udgør begyndelsen af en ny fase af AI-ibrugtagning for Acolads teams, kunder og den samlede branche.
Da hun blev spurgt ind til Lia, beskrev Acolads CRO den som en paraply og en indgang til en samlet pakke af AI-løsninger, hvilket gør det muligt for virksomheder at integrere og udnytte maskinoversættelse, AI, indholdsløsninger, multimedier, tolkning med mere på tværs af deres organisationer. I sidste ende er Lia en AI-dreven udvikling af traditionelle løsninger, en dynamisk og omfattende pakkeløsning, som der snart føjes nye funktionaliteter til.
Hvad kunderne siger
Mange kunder oplever et pres for at tage AI i brug hurtigt og har forventninger om få hurtigere leveringer, besparelser og mere effektive teams. Men mange er ikke forberedte på at optimere deres AI-rejse alene og sætter pris på, at Acolad tilbyder vejledning, der er skræddersyet til deres unikke behov, så alle får den hjælp, de lige præcis har behov for.
Ved at vejlede kunder med pilotprogrammer og praktiske projekter, der skaber målbare resultater, viser Acolad både mulighederne og begrænsningerne ved AI på en gennemsigtig måde, hvor der tages højde for hver kundes kontekst og udgangspunkt. Denne support gør Acolad til en betroet partner, der hjælper kunder med at navigere i ibrugtagningen af AI med ro i sindet. Som Maycock forklarede, er Lia en samling af løsninger, der illustrerer AI's potentiale på tværs af deres organisation, hvilket letter arbejdet for medarbejderne og gør det tydeligt for ledelsen, hvilke afgørende forandringer AI kan medføre.
Balance mellem AI og mennesker
Acolads CRO understregede, at sprogeksperter er blandt de mest specialiserede medarbejdere i vores branche – et udsagn, der var sandt i tiden med maskinoversættelser, og som stadig er sand i tiden med AI.
Hun lagde særlig vægt på den vigtige rolle, som gruppens over 200 in-house-sprogeksperter på tværs af stillinger spiller, og hvordan deres roller naturligt udvikler sig. I dag er de med til at lave prompts, hjælper med domæner eller er endda brandambassadører i marketingfokuserede projekter. Acolads skræddersyede tilgang optimerer ressourcer og bruger medarbejderne der, hvor de kan give mest værdi. Denne tilgang reducerer menneskelig intervention i projekter med lavere prioritet, mens den opjusterer den menneskelige intervention i projekter, hvor AI alene er utilstrækkeligt. Derved sikres der kvalitet og præcision på tværs af de forskellige projekter.
"Det særlige ved AI, når det bruges hensigtsmæssigt, ansvarligt, etisk og med øje for forretningsmål, er, at man ved, hvor mennesker kan tilføje værdi og reducere risici." – Gráinne Maycock, CRO
Forandrer efterspørgslen sig?
Maycock bekræftede, at der er sket en markant stigning i efterspørgslen på maskinoversættelse og AI-drevne løsninger til tolkning og multimedier sammen med en synlig nedgang i efterspørgslen på traditionelle services. Men dette skyldes ikke et fald i volumen – modsat er volumen vokset eksponentielt. I stedet er det et udtryk for virksomheders forventninger til AI's omkostningsbesparende potentiale, der fører til lavere budgetter til lokalisering. Dette skifte udgør en stor udfordring for udbydere af sprogservices (language service provider, LSP), da de arbejder for at opnå bæredygtig vækst og leve op til kundernes forandrende behov.
Efterspørgsel på forbundne services er også steget markant og udgør nu 25 % af Acolads omsætning. Da mere modne kunder nu leder efter datarelaterede projekter såsom oprydning i oversættelseshukommelser (TM), gør AI-drevne besparelser inden for traditionelle services det muligt for kunder at investere mere i kvalitetskontrol. Dette er særligt værdifuldt, fordi tilliden til AI-genererede outputs stadig ikke er total.
Vores vision for fremtiden
"En af de ting, man nemt overser i en brydningstid i vores branche, er, at man stadig skal have styr på de grundlæggende ting. Det vil sige at forstå en virksomheds forretningsmål, (...) smertepunkterne, (...), om indholdet understøtter forretningsmålet om international udvidelse. AI er ikke en mirakelløsning til alt, men AI-drevne løsninger, der styres af mennesker, hjælper virksomheder med at nå deres mål." – Gráinne Maycock, CRO
Da hun talte om Acolads fremtid, lagde hun vægt på, hvordan Lia er en guide for kunderne. Den klare fordel ved Lia er, at den ikke er bygget til udelukkende at hjælpe med oversættelse, men er en omfattende løsningspakke, der kan hjælpe kunder med at analysere indhold, afgøre, hvor hjælp fra AI vil være mest gavnligt, måle resultater og optimere forholdet mellem de tre afgørende faktorer: tid, omkostninger og kvalitet.
Acolad forestiller sig fortsat vækst med Lia ved at integrere traditionelle services, som nu kan forbedres med AI, mens menneskelig ekspertise stadig er centralt i alle workflows. Mennesker er afgørende i alt fra kvalitetssikring og overholdelse til projektstyring og strategisk planlægning, særligt i takt med, at AI strømliner ressourcekrævende opgaver og optimerer processerne.
"Mennesker er strategerne, arkitekterne, de visionære, kommunikatorerne. AI er bare et effektivt værktøj." – Gráinne Maycock, CRO
Links til podcast: Spotify / Apple Podcasts
Nyheder