Nedbrydning af sprogbarrierer ved et globalt arrangement
Vores kunde, der er en global biovidenskabsvirksomhed, lancerer produkter, der tiltrækker et globalt og flersproget publikum. Det har været svært at undgå snakken i krogene om AI de seneste år. Det gjaldt også vores kunde, som udtrykte interesse for at afprøve en helt ny teknologi til AI-tolkning.
Med kort tid til arrangementet og hensynet til budgetmæssige begrænsninger arbejdede vi sammen med kunden om at implementere den rigtige løsning til at levere de vigtige produktlanceringsoplysninger til alle deltagere, uanset hvilket sprog de måtte være fortrolige med.
Implementering af AI-tolkning
Målet var at hjælpe alle deltagere med at få udbytte af indholdet i kundens produktlancering. I den forbindelse udarbejdede vores teams en skræddersyet plan for implementering af den helt nye teknologi til AI-tolkning.
Først afholdte vi møder for at forstå kundens behov under arrangementet og for at demonstrere teknologien. Kunden skulle bruge tolkning på fem forskellige sprog: tysk, italiensk, spansk, portugisisk og engelsk.
Opsætningen var simpel. Det eneste, vi skulle bruge, var lyden fra arrangementet, der skulle lægges ind i AI-teknologien. Under arrangementet kunne deltagerne med deres egne mobile enheder scanne en QR-kode, der ville åbne en app, hvor deres loginoplysninger allerede var udfyldt. Derefter skulle de blot vælge det sprog, de ønskede at lytte til.
AI-tolkning: de vigtigste fordele
- Du slipper for at skulle finde tolke med kort varsel.
- Du er med til at reducere CO2-fodaftrykket fra tolke, der skal flyves ind.
- Du kan bruge det til sprogkombinationer, der kan være svære at finde tolke for.
- Det er perfekt til arrangementer med foredragsholdere, der taler længe.
- Sidst, men ikke mindst, bliver AI ikke træt!
Selvom AI-teknologien til tolkning forbedres konstant, er det stadig en ny teknologi. Med det i tankerne er det vigtigt at involvere eksperter, der kan hjælpe dig med at afgøre, om AI-tolkning passer til dine behov.
Resultatet
En vellykket lancering – på alle relevante sprog
Takket være AI-tolkning ved dette arrangement kunne vores kunde opnå betydelige besparelser. I dette tilfælde kostede det omkring 75 % mindre end traditionel tolkning på stedet. AI-tolkning er især omkostningseffektiv at bruge til sprog, som kun få af deltagerne ved arrangementet taler.
AI-teknologien gjorde det muligt for vores kunde på nem og effektiv vis at præsentere en meget vellykket produktlancering, uanset hvilket sprog deltagerne var mest fortrolige med. Det betød, at kunden kunne aflevere sine vigtige budskaber på en letforståelig måde.
- Omkostningsbesparelser på 75 %
- Hurtig opsætning
- Flere sprogmuligheder
Vores prioritering af et godt samarbejde betyder, at vi forstår opgaven og kan foreslå de bedste løsninger til kundens arrangementer. AI-tolkning er en ny teknologi, men har klare fordele, hvad angår omkostninger og fleksibilitet. Teknologien passede godt til dette arrangement, og jeg håber, at det vil åbne op for flersproget støtte til flere arrangementer – og hjælpe virksomhederne med at overvinde kommunikationsbarrierer.
Oliver Hall, Interpreting Department Manager UK, Acolad
Relaterede artikler